En lille opdate til ære for mor ;-P torsdag, 29. nov 2007
Skrevet af strikkekatten under strikkekatten,Er ved at være et stykke tid siden jeg har fået opdateret bloggen, så når nu man har en hel fridag og ingen penge kan jeg jo lige så godt sidde foran puteren
Har ikke fået strikket overdrevet meget, fordi jeg jo har været syg og i sidste uge havde 40 timer i bilka.
MEN MEN MEN!
Der er sket lidt fremskridt på, det ifølge mor vigtigste projekt, min Bolero fra Onion Knit.
Se se, den har fået ærmer! Mangler kun ca. 3 cm af ærmet og så skal jeg lave rib igen.
Regner med at få strikket de sidste 3 cm i dag.
Og så lige til en gammel en. Kom lige i tanke om jeg slet ikke har fået vist min røde alpaca hue fra garnstudio i færdig tilstand.
Tadaaaaaaa!
Synes det endte ud ret læks. Og så var den et bevis overfor mig selv at jeg altså godt kan lave ting med masser af hulmønster uden at fejle konstant (der er kun EN fejl på hele huen! :-O) Den tilbringer nu sine dage på hovdet af min veninde Stiz som elsker den.
Nu vil jeg tøffe ind og forvandle mig fra morgentrold til menneske. Dum som jeg er kom jeg til at love at tage på posthuset for kæresten. Ikke sjovt når posthuset ligger i Rosengårdscentret og man kun har 71kr tilbage på kontoen. Godt det er lønningsdag i morgen

Kommentarer»
no comments yet - be the first?